Adgang til skolepris


Mange steder har hjemmeundervisere med HU-elev/elever samme adgangsmuligheder som andre undervisere med elever. Fri Læring har derfor spurgt en række museer og undervisningsrelevante steder om HUeres adgangsvilkår. Listen herunder er langt fra udtømmende. 

Oversigten er alfabetisk opdelt under kategorierne Sjælland, København og Frederiksberg, Bornholm, Fyn, Jylland og Aarhus. Steder markeret med en stjerne* har ikke særlig adgangspris for HUere ved besøg på egen hånd, men ofte er det muligt at booke undervisningsforløb. Klik på en landsdel, så foldes listen ud.

Vær opmærksom på
- Husk HU-dokumentation. Bed om et HU-bevis fra jeres kommune. Læs mere om HU-dokumentation/HU-bevis her
- Fri Lærings nye medlemsbevis kan desværre ikke bruges som HU-dokumentation
- Visse steder er det nødvendigt at booke besøg på forhånd
- Nogle steder gælder adgangen kun i skolernes undervisningstid; på hverdage udenfor skoleferier
- Familiemedlemmer/venner, som ikke hjemmeundervises, kommer ind på almindelige billetvilkår (del del steder er børn under 18 år gratis)
- Du kan se under hvert museum/kultursted, hvornår informationerne er indhentet - priser og vilkår kan være ændret

Er du i tvivl om noget, så kontakt det sted, I vil besøge.
Husk også, at mange museer har undervisningsmaterialer liggende på deres hjemmeside, som kan bruges før, under og efter besøg.